Pitney Bowes

Den danske PB Software blog

Sådan anvender du AWS WMS-tjeneste i MapInfo Professional

by Peter Horsbøll Møller | 31. October 2014 | 1 kommentar

Som nogle af jer har bemærket, har Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (MBBL) lanceret nye tjenester med de danske adresser under navnet AWS 4.

I kan læse mere om tjenesterne på http://aws.dk/

I dette indlæg vil vi se lidt nærmere på hvordan du anvender AWS WMS-tjenesten i MapInfo Professional.

Tilføj server

Vi starter med at tilføje deres tjeneste til listen over WMS-servere.
Vælg menupunktet Filer > Åbn Web-tjeneste > Åbn WMS… og tryk på knappen Servere….

I dialogboksen Liste over WMS-servere trykker du nu på knappen Tilføj….

Liste over WMS-servere Tryk på knappen Tilføj

I den nu viste dialogboks Detaljer om WMS-server indtaster du URL’en til serveren:

  • http://kort.aws.dk/geoserver/aws4/wms

Vi anbefaler, at du angiver URL’en uden eventuel VERSION og REQUEST parametre. MapInfo Professional vil automatisk tilføje disse, hvor de måtte være nødvendige.

Detaljer om WMS-server AWS

Efterfølgende trykker du på knappen Hent beskrivelse for at hente serverens beskrivelse af sig selv. Du kan tilpasse denne beskrivelse efterfølgende, hvis du foretrækker et andet navn, f.eks. så AWS står først i teksten.

Når du på denne måde henter beskrivelsen, sikrer du dig også, at der er kontakt til serveren.

Tryk til sidst på knappen OK i dialogboksen Detaljer om WMS-server for at tilføje denne WMS-service til listen.

Anvend service

Tilbage i dialogboksen Liste over WMS-servere sikrer du dig, at du har markeret den ønskede WMS-server, i dette tilfælde “AWS Web Map Service”.

Liste over WMS Servere Vælg AWS

Tryk nu på knappen OK for at vælge denne WMS-server og få vist de tilgængelig lag fra tjenesten.

I dialogboksen Åbn WMS-tabel kan du nu se hvilke lag, tjenesten udstiller. Dobbeltklik på f.eks. laget Adresser for at flytte det over i listen med valgte lag.

Åbn WMS Tabel Dobbeltklik på laget

Sørg for at laget er markeret i listen over valgte lag, så du kan tilpasse nogle af indstillingerne for laget.

Først kan du vælge en blandt flere stile. Hvilken du vælger, afhænger af dit behov. I dette tilfælde vælger vi ”Husnummer i sort tekst med hvid halo, plottet i forhold til retningsvinkel”.

Åbn WMS Tabel Vælg stil

Som billedformat vælger vi ”image/png”, hvis dette ikke er valgt som standard.

Dernæst skal vi stille lidt på transparensen, da billedet udstilles i et format, som MapInfo Professional ikke kan udnytte 100%. Start med at aktivere transparens og vælg derefter en farve, som ikke findes i det billede som WMS-tjenesten udstiller, f.eks. grøn.

Åbn WMS Tabel Vælg transparet farve

Nu kan du angive det ønskede koordinatsystem, hvis den foretrukne ikke er valgt på forhånd. Ofte vil du få valgt det koordinatsystem, som du kortvindue pt. anvender.

Til sidst skal du blot navngive tabellen og angive, hvor den skal gemmes.

Åbn WMS Tabel Vælg Koordinatsystem og filnavn

Tryk nu på OK for at åbne AWS-adresserne ind i dit kort.

Kort med Skærmkort og AWS adresser

Næste gang du ønsker at åbne disse AWS Adresser ind i dit kort, åbner du blot den gemte tabel.

Bemærk at tjenesten returnerer et kort/billede, hvor adresserne vises som punkter, når du er zoomet et stykke ud.

Kort med Skærmkort og AWS adresser som punkter

Ønsker du ikke at se disse, kan du med fordel, sætte et zoomniveau på laget, så det slukkes f.eks. ved 400 meter.

Hvis du har lyst, kan du læse mere om WMS-tjenesten fra AWS her: korttjenester.aws.dk/wms

Please observe our community guidelines when posting comments.

This blog is hosted by Pitney Bowes Inc. By using this blog you agree that you are solely responsible for any comment you post to the Blog and you agree to abide and be bound by the Pitney Bowes TERMS OF USE.

Please stay on topic. We may redirect certain submissions if they are better handled through another channel such as customer service. With regard to the content of any submissions you make through this Blog, you agree to remain solely responsible and agree to not submit materials that are unlawful, defamatory, abusive or obscene. You also agree that you will not submit anything to this Blog that violates any right of a third party, including copyright, trademark, privacy or other personal or proprietary rights.

Pitney Bowes reserves the right to terminate your ability to use and/or submit posts to this Blog. Pitney Bowes may not review all postings and is not responsible for comments posted on this Blog. Pitney Bowes nevertheless retains the right to not post, edit a posting or to remove any postings in its sole and absolute discretion.

  • Anders Skov Hansen

    Findes der ikke en smart mapbasic applikation til adresse søgning eller er det muligt at anvende AWS data til adresse søgning direkte i MapInfo og i så fald hvordan?